Fugt

Træ er et levende materiale, der arbejder og som påvirkes af fugt fra sine omgivelser. Det er derfor vigtigt, at trappen ikke udsættes for en for tør eller for høj luftfugtighed, det sted den skal stå.

Ved en for lav luftfugtighed vil træet trække sig sammen, og ved en for høj luftfugtighed vil træet omvendt udvide sig.

Luftfugtigheden i dit hus kan afhænge af flere ting, som beliggenhed, ventilation og opvarmning.

Steder der kan være ekstra udfordrende for en trappe at stå kan være:

  • I en fugtig kælder
  • Op ad en våd/fugtig mur
  • I et vaskerum/tørrerum
  • Over/tæt på en brændeovn

Skal I have en trappe, hvor der er problemer med fugt, vil det være en god ide, at give trappen en behandling mod fugt. Det kan være på hele trappen, eller kun den del, der eventuelt står op ad en fugtig mur. En fugtbehandling af trapper, giver dog ingen garanti imod fugten, men er klart en hjælp.

Træet til vores trapper er altid ovntørret til en træfugtighed på 8-10 %, som er beregnet til et indeklima med ca. 45-55 % luftfugtighed.

Luftfugtigheden i et hjem i Danmark, vil normalt ligge på en 45-55 %. Om sommeren kan luftfugtigheden dog være højere, 60-65%, og om vinteren lavere, 30-40 %.

Det er derfor vigtigt, at det sted trappen skal stå er ordentligt udtørret. Specielt ved nybygget og nypudset vægge er det kundens ansvar at det er helt tør inden en montering af trappen. Det samme gælder nylagt gulv og pudsede lofter.

Vigtig info

En trappe hvor træet udvider sig, eller trækker sig sammen på grund af fugt, er ikke omfattet af vores garanti.