Overfladebehandlingen

Hos Trappeeksperten tilbyder vi mange forskellige overfladebehandlinger, i form af olie, lak og maling i forskellige toner og farver. Du kan se mange af de forskellige muligheder i vores showroom.

Endvidere tilbyder vi også at lave behandlingen efter en prøve, hvis du har et gulv, som du ønsker træet på trappen skal matche. Ligheden vil typisk ligge på ca. 80-85 % , da der tages højde for at træet fra gulv og trappe kan have forskellig struktur og farve, selvom det er samme type.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at den samme træsort på gulvet i stuen og trinnet på trappen, ikke nødvendigvis er 100% ens, da træet kan komme fra forskellige steder i verden. Dette betyde at der kan være en mindre forskel på træets struktur og farve, selvom træsorten er ens.

Lakeret overfladebehandling

Vælger du at få behandlet dine trin med matlak, vil dine trappetrin få en matblank overflade, der kun kræver almindelig rengøring.

Vores lak er en to-komponent lak og er meget slidstærk. Lakken skaber en beskyttende overflade på træet, og er specielt godt for bløde træsorter. En lakeret overfladebehandling er som regel lidt mere glat og blank end en oliebehandling.

En lakeret trappe skal vedligeholdes efter behov. Dette gøres ved at hele trinnet slibes og lakeres.

Olieret overfladebehandling

En oliebehandling giver en trappe et mere mat udseende og fremhæver strukturen i træet. Trappen vil ofte ikke føles så glat at gå på, som en lakeret trappe.

En oliering er god til trapper lavet i hårdt træ.

Oliering uden farve er utrolig let at vedligeholde, da en trappe med klar olie kan pletrepareres. Det betyder, at hvis der eventuelt opstår en ridse på et trin, kan det fjernes og repareres, uden at du skal ordne hele trinnet.

Hvidoliering af trappetrin kræver mere vedligeholdelse, da man ligesom hvidlakeret trin, skal slibe hele trinnet ved en eventuel reparation.

Olieret trappetrin skal have olie efter behov, ca. 1 gang om året. Behandlingen kan gøres med en klud ellers svamp.

Malet overfladebehandling

Trappens vanger, balustre og stolper er ofte hvidmalet, og er malet med en to-komponent maling som er meget slidstærk. Malingen vil normalt være en Ral 9016.

Vælger man malede trin og håndlister, vil det tit kræve mere vedligeholdelse, da maling ikke er skabt til at gå på. Taber man noget ned på hvidmalede trin, vil skaden ofte være mere synlig. Omvendt er overfladen nem at rengøre som den lakerede trappe.