Erfaring med mere end 2000 trapper
trustpilot-4.6-rating
Montering af trappe

MONTERING AF TRAPPEN 

Før din trappe bliver monteret, er den prøvesamlet på fabrikken, således at alle udfræsninger er lavet. Med mindre andet er aftalt, foretages montering af trappen af de samme folk, som har bygget trappen. Dette giver klart det bedste resultat, da de er bedst kvalificeret til opsætningen af trappen. De fleste tømrere i Danmark har kun lidt eller ingen erfaring med montering af en trappe, så vi anbefaler altid, at du bruger vores trappemontørere. De er specielt uddannet til at gøre dette.

 

TRAPPEHUL

Ved montering af trappen, er det vigtigt at dit trappehul er færdigt. Dette gælder også færdiggørelsen af dit gulv, specielt hvis trappens øverste trin skal slutte præcist ind til et nyt gulv. Desuden kan gelænder omkring trappehul ikke monteres, før gulvet er lagt.

Hvis vores montører ikke kan montere eller færdigmontere trappen, pga. fejl i trappehullet, eller trappehullet ikke er færdigt, vil der blive faktureret en ekstra kørsel på 1200 kr. inkl moms. Dette gælder også, hvis kunden har glemt aftalen.

Der tages forbehold for skævt udført trappehul, samt forkert inddækket trappehul. Endvidere tages der forbehold for skæve vægge, og hvis væggene ikke er bærende. F.eks. kan en trappe ikke monteres fast på en gipsvæg, og trappen skal derfor monteres på en anden måde.

Eventuel timeforbrug på færdiggørelse af trappehul vil blive faktureret med 425 kr. pr. time plus moms. Se vores salgsbetingelser under “Montering af trappen”.

Er du usikker på, hvordan trappehullet skal laves, er du altid velkommen til at kontakte Trappeeksperten for råd og vejledning. Kontakt os her.

 

TILPASNING AF TRAPPEN TIL VÆGGEN

Ved tilpasning af trappen mod væggen, afsluttes der med en hvid fuge, eller hvidmalet vangelister på oversiden af trappen. På undersiden af trappen, påføres kun fuge eller vangelister, hvis det er aftalt i ordren.

 

MONTERING AF VANGER MED OPSADLEDE VANGER/SPECIALTRAPPER

I forbindelse med montering af trapper med opsadlet vanger, samt musetrapper og andre trapper der ikke laves med standard vanger, er det vigtigt at dækkanten i trappehullet er lavet med en kraftig bjælke, da disse trappetyper ikke hviler op på gulvet, men ind på dækkanten.

 

TILPASNING AF TRAPPEN TIL ØVERSTE HUL

Skal trappens øverste trin støde helt ind til gulvet på 1. sal, skal gulvbelægningen føres helt ud til trappehullets kant, der hvor trappen kommer op. Endvidere skal gulvets kant være helt lige afskåret, så gulvet og trappens øverste trin kan monteres ind til hinanden. Alternativet vil være at bruge en dækskinne. Skal der være gulvtæppe på 1 sal, vil trappen normalt blive monteret 5 mm højere end gulvet, hvis tæppet endnu ikke er lagt.

 

SAMLING AF TRAPPEN

Træ er et levende materiale, som arbejder, og det er derfor vigtigt at din trappen bliver monteret korrekt, for at undgå at den knirker, når man går på den. Derfor monteres vores trin med silikone inde i vangerne for at modvirke at trappen skal knirke.

Endvidere anbefaler vi altid, at en lukket trappe der er mere en 90 cm i bredden, enten laves med tykkere trin, eller forstærkningslister på undersiden af trappen, for at modarbejde de svingninger, der vil opstå mellen trin og stødtrin.

Ved monteringen af din trappe, anbefaler vi at der ventes med den sidste gang maling på væggene, hvis disse skal males, til trappen er blevet monteret. En trappe er et meget stort møbel af få ind i et hus, og der tages forbehold for eventuelle små skrammer, der kan opstå ved monteringen af trappen.

Relateret link:

KONTAKTINFO

Vores showroom har åbent efter aftale. Du er meget velkommen til at kontakte os og booke en tid til et besøg.
 

Trappeeksperten
Sydvestvej 129 C,
2600 Glostrup

+45 50 37 37 40
info@trappeeksperten.dk

    Vi tager kontakt hurtigst muligt. Venligst, udfyld rubrikkerne: